Da min debutroman udkom, blev jeg sendt på Fantasy Festival uden forlaget - på én gang utroligt spændende og sindssygt grænseoverskridende.
Men jeg stod på stand ved siden af Forlaget Facet, der havde Sidsel Sander Mittet med. Både forlægger-familien og Sidsel var så fantastisk søde at snakke med både mig og min mor, som var med (for det er forældre, når man er 15 og skal stå for salg).
Sidsel er forfatter til Morika-serien, der blev meget vel modtaget! Jeg er et par år bagud med læsning, men synes alligevel, det kun var rigtigt, at Sidsel skulle få lov til at skrive et blogindlæg. Hun er selv lavet en kort præsentation af sig selv, så nu kan I slippe for at læse mine ord.
Værsgo Sidsel!
Fantasy, Repræsentation & Queerness
Jeg har ikke skrevet så mange blogindlæg i mit liv. Til gengæld har jeg skrevet rigtig mange videnskabelige artikler - især over variationer af det her emne, så jeg undskylder på forhånd, hvis jeg ikke helt rammer en blog-tone, hvis en sådan altså findes 😊
Men det, jeg tror jeg ved om blogindlæg, er, at jeg både kan tillade mig at være mere personlig og mere fri i mit sprog, så det har jeg tænkt mig at udnytte!
Jeg vil derfor, helt narcissistisk, begynde med at fortælle lidt om mit eget liv - og hvad jeg som ung savnede: Ikke kun i fantasy, men faktisk i al litteratur.
Repræsentation. Det, jeg savnede, var repræsentation - troede jeg. Jeg er nemlig polyamorøs (hvilket betyder, at monogami i bedste fald er et teoretisk begreb for mig. For mig er det naturligt at forelske sig /elske/dyrke sex med flere forskellige personer sideløbende).
The bad guys og mig
Dette har, som I måske kan regne ud, betydet, at jeg ikke mødte såååå mange af ”min slags” i litteraturen, og hvis de endelig var der, blev de enten portrætteret som æreløse Casanovaer, som heltinden helst skulle holde sig fra, eller som kyniske, skadede kvinder (læs: ludere), som helten enten skulle undslippe fra eller redde (fra dem selv, naturligvis).
Et stykke hen ad vejen er det fair nok. Jeg mener, for langt de fleste mennesker er monogami og troskab virkelig vigtigt, så jeg forstår det godt (fordi jeg er trods alt et empatisk menneske og ikke én af de dér onde, mandeædende nymfomaner fra litteraturen), men derfor var det stadig, for én som mig, hårdt altid at skulle identificere mig med the bad guys.
Nå, hvis man er utilfreds med noget, må man hellere gøre noget ved det. Og det gjorde jeg. I første omgang ved at beskæftige mig med queerteori på Danskstudiet på uni, læse Kønsstudier og skrive en hel masse om queerteori i diverse videnskabelige tidsskrifter (som alle dem, der allerede var enige med mig, så læste).
Min egen verden
Men … jeg ville mere. Jeg ville skrive skønlitteratur, nærmere bestemt fantasy. I første omgang havde jeg ingen seksualpolitiske tanker med mine skønlitterære skriverier, men pludselig, mens jeg skrev, gik det op for mig, at jeg slet ikke kunne lade være med at skrive queer og dermed bruge mine bøger som et prisme for mine tanker.
Her skal det indskydes, at mit fokus havde ændret sig under mine universitetsstudier. Det var ikke længere blot repræsentation, jeg savnede. Nej, det var at blive præsenteret for alternative verdensbilleder.
Og, heureka! Netop dette var fantasygenren som skabt til. Som fantasyforfatter behøver man nemlig ikke ”nøjes” med at skrive queer karakterer ind i en heteronormativ setting (noget de fleste realistiske forfattere, der ønsker repræsentation, nærmest er tvunget til, for, let’s face it: De fleste af os lever stadigvæk i en primært heteronormativ setting).
Nej, som fantasy-forfatter kan man skabe sin egen verden. SIN EGEN VERDEN! Tænk lige over det. Jeg mener: Jeg kan uden problemer lave en verden, der ikke er gennemsyret af heteroseksuelle normer, et binært kønssyn og en næsegrus idealisering af monogomi (enten seriel eller livsvarig).
Og det bør jeg gøre. I hvert fald indimellem. For problemet med manglende (queer) repræsentation handler jo for helvede (undskyld mit sprog) ikke kun om at stoppe en polyamorøs person ind ved siden af den homoseksuelle, den handicappede, den transkønnede, den aseksuelle den … (fyld selv flere ind).
God repræsentation
Hvis man søger at skabe repræsentation udelukkende på den måde, kan det hurtigt blive trangt med plads inde i fiktionen, og man ender hurtigt i tokenisme og fejlrepræsentation.
Desuden er problemet med heteronormativiteten, for mig at se, ikke, at den er der. Det er fint, at der er en overvægt af ciskønnede heteroseksuelle i litteraturen - for det er der også i verden. Problemet er den naturlighedsdiskurs, der omgærder netop heteronormativiteten, som alt andet lige blot er en specifik historisk konstruktion.
Teoretikeren Jonathan Ned Katz siger det så fint i sin bog The Invention of Heterosexuality (2007):
”Heteroseksualitet er ikke identisk med det reproduktive samleje mellem kønnene; heteroseksualitet er ikke det samme som distinktioner mellem biologisk køn eller forskelle på socialt køn; heteroseksualitet er ikke lig med erotik mellem kvinde og mand. Heteroseksualitet (...) betegner et bestemt arrangement af kønnene og deres nydelse.” (Min oversættelse).
Min løsning på at skrive queer fantasy har derfor været en anden. I stedet for at forsøge at repræsentere alle dem, der fortjener repræsentation, har jeg udnyttet, at man i fantasygenren kan opfinde LIGE DEN VERDEN MAN VIL til at vise en verden, hvor heteroseksualiteten ikke er normen. Hvor man har andre måder at organisere kønslivet og kønnene på end dem, der har gennemsyret så meget af den (vestlige) historie.
Den verden, man skriver, behøver ikke (bør faktisk ikke) være uproblematisk, for hvilke normer er det? Nej, det vigtige er for mig at se egentlig bare, at den er anderledes.
Historien og Queerness
Når jeg skriver, er jeg først og fremmest interesseret i at lave en fed historie med karakterer, man kan relatere til. Jeg ønsker ikke at omvende eller prædike. Det eneste, jeg ønsker, er at sige: Se her - sådan kan køn og seksualitet også konstrueres.
Og det mest fantastiske ved denne form for queer worldbuilding er, at det eneste, der er nødvendigt, er, at man som forfatter kigger på den verden, man er i, med et kritisk blik - og derefter bruger sin fantasi 😊.
Disse nye konstruktioner vil selvfølgelig aldrig kunne løsrives fra den verden, man selv er en del af. Hvor meget jeg end prøver at skrive ”nyt”, er jeg - som alle andre - et produkt af min tid, men det skal ikke forhindre mig i at forsøge.
Som en af mine yndlingsteoretikere, Michel Foucault, så fint sagde i sin fantastiske bog Brugen af nydelserne:
”Der er øjeblikke i livet, hvor spørgsmålet om, hvorvidt man kan tænke anderledes, end man faktisk tænker, og opfatte tingene på en anden måde, end man faktisk gør, er uundværligt for at kunne fortsætte med at opfatte tingene eller spekulere i det hele taget.”
Find Sidsel på Instagram eller hør mere i hendes interview hos Imagine the Impossible
Comments