• Mie Hald

Når du skriver LGBTQ+-karakterer: Værd at vide

Jeg gider ikke læse bøger, der ikke har bare én LGBTQ+ karakter. Det kan selvfølgelig være svært at vide på forhånd, hvis bogen ikke er specifikt markedsført med LGBTQ+ repræsentation, men det er ligesom at se en film, hvor der ikke er nogen kvinder.


Hvor er de henne?


Nåh, de er døde… fedt…


Så i anledningen af internationale Pride 2021 har jeg sat mig for at lave en lille guide til dig, der gerne vil skrive LGBTQ+ repræsentation i dine bøger. Det kan være, du selv er en del af alfabetmafiaen og gerne vil skrive om et ”bogstav”, du ikke selv hører under, eller måske er du CisHet (ciskønnet og heteroseksuel) og vil gerne gøre det så godt som muligt.


Hvor er det dejligt, du er her!


Før vi starter

Der er et par ting, jeg gerne vil gennemgå før blogindlægget går rigtigt i gang. Først og fremmest, hej, jeg hedder Mie. Jeg er aseksuel sapphic grå-romantisk og bruger hun/de. Det er lidt af en mundfuld, og hvis du allerede er stået af, så anbefaler jeg virkelig, at du læser videre 😉.


Jeg var været ude og en del af LGBTQ+ samfundet i snart et år, men jeg har vidst, at jeg var ikke-heteroseksuel i fem-seks år. I min debutroman er der en meget lille smule repræsentation, fordi jeg endnu ikke var helt forliget med min egen identitet – men nu har jeg skruet op og skriver udelukkende queer bøger!


Jeg taler ikke på vegne af alle LGBTQ+ personer – nogle råd kan variere eller være ubrugelige, men jeg håber, du kan få noget ud af mit indlæg alligevel.


Det her er ikke en step-by-step-guide, du kan læne dig op ad – det vil du lære mere om længere nede. Kort sagt, så er LGBTQ+ personer faktisk bare mennesker. WHAT?! Ja, jeg ved det, det var også et chok for mig!


Men hvis du har brug for at lære mere om, hvordan du bedst håndterer emnet, så læs endelig med. Det betyder altid meget for mig, når mine blogindlæg bliver læst – men det her indlæg er helt særligt. Så tusinde tak skal du have!


Hvorfor bør du skrive LGBTQ+ karakterer?

Hvorfor bør man overhovedet skrive LGBTQ+ karakterer? Du har sikkert hørt folk klage, enten på nettet eller i virkeligheden (i så fald, øv, I feel your pain!), over, at LGBTQ+ bliver skubbet ind i alle former for medier, og det er bare for meget, og det hører slet ikke til, og, og, og –


Lad nu være. LGBTQ+ personer findes også i virkeligheden, og selvom det er svært at fastslå, hvor stor en gruppe, vi er, så er der ifl. TheGuardian tale om mindst 10% af befolkningen*.


Der er meget, meget, meget få tilfælde, hvor en bog foregår et sted, hvor der ikke er mulighed for LGBTQ+ repræsentation. Faktisk så lidt, at jeg ikke kan komme på et eksempel. Der er LGBTQ+ personer i militæret, i fængsler, i skoler, på arbejdspladser, i byggebranchen, i underholdning…


For mig at se er det urealistisk at udelade LGBTQ+ personer. Der er masser af måder, du kan lære på, hvis du gerne vil. Det er okay at være nervøs – det betyder, du gerne vil gøre det godt. Men så lav arbejdet.


Der er, i min øjne, ingen undskyldning for ikke at skrive LGBTQ+ repræsentation i bøger. Du skylder selvfølgelig ikke nogen at skrive LGBTQ+, det er trods alt din historie – men det er måske en god idé at overveje, hvorfor du ikke vil have det med.


Er det dig, der skal fortælle historien?

Inden du går i gang med at skrive, så tænk dig om. Du har lov til at skrive lige det, du vil – men det betyder ikke, du bør. Jeg plejer at måle efter de her parametre:

  • Har du personlig erfaring med emnet?

  • Er emnet noget, der direkte påvirker dig?

  • Er der andre, der kan fortælle historien bedre eller fra en mere personlig vinkel?

  • Skriver du det bare for at skrive det?

Brug for eksempel transkønnethed som eksempel. Er du ciskønnet (altså identificerer du dig som det køn, du er født med) kvinde? Så er det måske ikke dig, der skal skrive om en transkønnet dreng/mand?


Der er masser af historier derude, og du kan skrive det, du vil. Men vær bevidst om, at du potentielt kan ”tage” en historie fra en anden. LGBTQ+ litteratur er meget skiftende vande, og nogle forlag tager kun et vist antal manuskripter ind, fordi de ikke er sikre på, om de vil sælge så godt.

Billede af mig med påmalet Pride-flag
Identitet er vigtigt for LGBTQ+ personer

Så vil din historie stå i vejen for én, der er skrevet af nogen, der har levet den?


Det her er primært med en hovedperson i mente. Det er virkelig vigtigt at være meget forsigtig, når du skriver om identiteter, du ikke hører under, og emnet er meget nuanceret - men det er godt at tænke over det.


Research, research, research!

Internettet – det er en dejlig ting!


Når du skal skrive om en identitet, du ikke selv har, så skal du virkelig researche. Som minimum bør du læse de materialer, du nu kan finde. Det kan være en basal forståelse fra Wikipedia, men du kan også finde YouTubere med den identitet eller sider på Facebook, hvor du kan spørge rundt. Husk bare, at LGBTQ+ personer ikke skylder dig en uddannelse.


Hvis din historie foregår i drag-miljøet i København, så kan det være en rigtig god idé at række ud mod drag queens eller kings fra København eller området. Hør deres historier og stil nogle spørgsmål. Få noget hjælp, så din historie bliver lettere genkendelig for LGBTQ+ personer.


Ofte sker det nemlig, at LGBTQ+ personer ikke kan se sig selv i et værk, der ellers er markeret ”LGBTQ+”. Det er de færreste LGBTQ+, jeg har mødt, der faktisk nyder det hav af coming out-film, der foregår i en amerikansk High School. Vi har set det. Vi har levet det.


Det sagt, så er det selvfølgelig ikke sikkert, din historie er henvendt til LGBTQ+ personer. Det er helt i orden, at du ”bare” har lidt repræsentation. Det skal stadig gøres ordentligt, men det er OK, at det ikke er det bærende i historien, eller at din historie foregår et sted, hvor det er set før.


Alt, jeg ønsker mig, er noget andet end en papfigur med et regnbueflag ~


Stereotyper og faldgruber

Uanset om du skriver LGBTQ+ eller POC, så er du nødt til også at være bevidst om stereotyperne.

Mange tror ikke, at stereotyper faktisk gør skade. Men du har garanteret se en onkel imitere en homoseksuel mand. Eller måske har du hørt folk omtale biseksuelle som promiskuøse. Stereotyper påvirker folks tankegang.


Jeg er selv blevet kaldt sød, kær og uskyldig af nogle af mine venner, fordi jeg er aseksuel. Det er nedværdigende, og jeg er langt fra den eneste, der har mærket effekten af stereotyper.


Du kender måske ”Bury your gays”. Folk, der ikke ved bedre, tror ikke, der er noget slemt ved den. Men Bury Your Gays opstår, når du slår den eller de eneste (ofte to eller tre) LGBTQ+ karakterer i dit værk ihjel. På overfladen virker det ikke som noget slemt. Folk dør, og hvis der er krig, så ryger der et par stykker i svinget.

Men Bury Your Gays er så dominerende i medier. Det er ikke fedt at se sig selv dø igen og igen og igen, mens det bliver indoktrineret i de svageste sind, af LGBTQ+ er undværligt og noget, der alligevel lider og omkommer i slutningen.


Forestil dig, at der er to slag individer, firkanter og trekanter. Der er flere firkanter, og du er en trekant. Hver gang du ser en film eller læser en bog, så er den fyldt med firkanter. Og når du endelig ser en trekant, så dør de.


Det er ikke trist eller deprimerende at være LGBTQ+. Det er ikke altid nemt, nej, og der er nogle, der har problemer, der bliver fatale. Men hvis du kun har én LGBTQ+ karakter i hele din bog, så overvej, om ikke de skal have lov til at leve.


Det er rart at se sig selv overleve fra tid til anden.


Det behøver ikke være en stor ting eller et omdrejningspunkt

LGBTQ+ repræsentation behøver ikke være en kæmpe ting eller noget, der indføres for chok-værdi. Der er ikke noget galt med at have LGBTQ+ som sidekarakterer. Det kan endda være noget mindre, et par af samme køn, som hovedpersonerne besøger, det kan være så lidt.


Noget, der typisk ses, er, at en hovedperson opdager, at nogen fx er transkønnet, fordi de kommer ind i lokalet, mens de er ved at skifte. Der er flere grunde til, at man bør styre væk fra dét – du kan læse om dem her, hvor det er punkt nummer 4. Hovedgrunden er, at det fratager en person retten til selv at komme ud.


Og dét er helt utrolig vigtigt. Ingen skal tvinges til at komme ud af skabet.


Du behøver heller ikke have den store Coming Out scene – din LGBTQ+ karakter kan sagtens være ude fra starten. Deres seksualitet kan sagtens nævnes kort i samtale. ”Sofie og hendes hustru” eller ”Kender du Andreas? De går en klasse over mig” er helt i orden.


Men lad ikke en anden karakter fortælle andre om andres seksualitet eller kønsidentitet. ”Fatima er biseksuel”. Det er ikke pænt, heller ikke i virkeligheden, og det er ikke noget, der skal normaliseres mere, end det desværre allerede er.


Undersøg de forskellige termer

Inden du skriver for meget om LGBTQ+ samfundet, så undersøg de forskellige termer. Er du ikke selv en del af LGBTQ+, så vær ekstra grundig.

Mine Pride-anbefalinger '21

For nogen, der ikke er en del af alfabetmafiaen, er det for eksempel ikke helt OK at sige ”queer”. Det er et ord, der er blevet brugt til at skade og nedgøre LGBTQ+ folk, og der er mange, der nu bruger det for at omtale sig selv, for at tage det tilbage.


Men det betyder ikke, det har samme effekt, når en CisHet person bruger det.


Ligeledes har de forskellige ”Bogstaver” forskellige termer, de bruger. Du kan evt. spørger nogen med identiteten, hvis du er i tvivl om, hvor du skal finde termerne, eller hvis der er nogen, du ikke helt forstår.


Vær respektfuld – LGBTQ+ personer faktisk bare mennesker

Når du stiller spørgsmål om LGBTQ+, så husk at være respektfuld. Det gælder selvfølgelig også, når du skriver dem. LGBTQ+ personer er bare mennesker, og det er det, du skal skrive dem som før alt andet.


Nåh ja, eller elver eller ork eller shrakhithian.


En person er ikke defineret af deres seksuelle orientering. Det er en del af dem, men det er ikke hele dem. Så får vi den berygtede ”Gay best friend”, og ham er der ingen, der gider mere…


Todimensionelle LGBTQ+ karakterer er sådan, stereotyper opstår. Så lav et menneske først.


Sensitivity-læsere eller mangfoldige betalæsere

Du kan sikre dit værk bedre med mangfoldige betalæsere. Hvis du har skrevet en bog med en homoseksuel kvinde som hovedperson, men du er en ciskønnet mand, så er det en god idé at have et par homoseksuelle kvinder blandt dine betalæsere.


Sensitivity-læsere bliver mere og mere udbredte, især i USA. Det er læsere, der helt specifikt har samme identitet/baggrund som din karakter. De er ikke nødvendigvis i din målgruppe, men de kan se, hvorvidt repræsentationen er god.


Du kan godt slippe ad sted uden sensitivity-læsere, hvis dine beta-læsere er mangfoldige.

Så, for at opsummere: Vær respektfuld og lav din research. Så kan du komme helt utrolig langt med mange emner.


Jeg håber, du kunne bruge min liste til noget. Husk, at mit ord ikke er lov, og der er undtagelser til ”reglen”. Men vær respektfuld og overvej, om det er din historie at fortælle, når du skriver. LGBTQ+ personer vil bare gerne se sig selv, og det behøver ikke altid være som hovedpersonen.


Rigtig glædelig Pride!



*Artiklen tager udgangspunkt i amerikanske undersøgelser og dækker USA. Ikke alle seksuelle identiteter er blevet talt med, så tallet kan på verdensplan meget vel være meget højere.

63 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle