De sidste to uger har jeg i to oplæg gennemgået gode råd til forfatterspirer og hvordan man opbygger en forfatterplatform. Men hvad med det allervigtigste? Hvad med selve bogen?
Som det andet sidste indslag i min miniserie om at begynde på en bog, har vi Det Kreative. Næste uge kommer det praktiske, så kig forbi igen dér!
Men det er jo kreativiteten, der kommer først. Det er idéerne og inspirationen, som lægger grundstenene for en hel forfatterkarriere. Og derfor er det heller ikke noget, man bare kan dække i et enkelt blogindlæg –forhåbentlig kan du dog her få svar på nogle af de spørgsmål, du ligger inde med, og blive skubbet lidt i gang med din egen bog.
Hvordan får man inspiration?
Når jeg er ude for at holde foredrag, så er det her ét af de oftest stillede spørgsmål, jeg får – det kommer faktisk så hyppigt, at jeg er begyndt at besvare det før spørgerunden, så det er kommet af vejen.
Hvordan får man inspiration? Hvor kommer idéer fra? Det er simpelthen så subjektive spørgsmål, at det er umuligt at svare på. Det er en personlig sag, og det, der inspirerer mig, virker måske ikke for dig.
Den bedste måde, man kan blive inspireret på, er ved at åbne sig selv for nye oplevelser. I stedet for at gå med hovedet nede og tælle småsten på jorden, så kig op og se det store billede. Inspiration er som en glød – den kan komme fra mange steder, og der skal ikke meget til, før den kan antænde noget mere.
Ofte kommer inspiration fra de mest spøjse steder. Det kan komme, når du læser, det kan komme fra en drøm, eller det kan komme fra noget så simpelt som en fugl, der dykker ned fra et træ. Hovedsagen er, at så snart inspiration eller idéer kommer, så noter alle de tanker, der farer gennem dit hoved! På den måde kan du komme tilbage til det senere.
Hvordan ved man, om en idé er godt?
Det ved du ikke, før du har sat dig ned og er gået i gang med at skrive. Det er bestemt ikke alle idéer, der er gode, men nogle gange finder du først ud af det, når du er et godt stykke inde.
Desuden skal du lade være med at vende dine idéer for meget. Er den god? Er den dårlig? Det er lige meget – men kan du lide den?
Du skal skrive, fordi du har lyst. Skriv, fordi det er sjovt. Sandsynligheden for, at skrivning gør dig rig, er helt ekstrem lille, så hvis du ikke gør det for din egen fornøjelse, hvorfor så overhovedet gøre det?
Når idéer dør…
Nogle gange dør idéer. Det sker, men det betyder ikke, de er væk for altid.
Der kan være mange årsager til, at man vælger at droppe en idé. Måske er du ikke klar til at skrive den – eller måske er du ikke længere i en situation, der gør den relevant for dig.
Der er ingen skam i at efterlade en historie. Du kan altid vende tilbage til den senere, og måske vil den dukke op om 10, 20 eller 30 år og være meget bedre!
Da jeg begyndte at skrive på Arvingen, hed den Udvalgt. Den handlede om en pige i New York, der en dag fandt du af, at hun faktisk kom fra en magisk verden parallel med vores, forbundet til den af sin bror, Luan. I dag handler den om en selvisk prins der er nødt til at vokse op, så han ikke både mister trone og hoved.
De to historier har ikke meget med hinanden at gøre, og der er meget få fællestræk. Men de kommer fra samme stamme – træet skulle bare have lov til at vokse lidt!
Og siden da er jeg gået død i andre projekter. På Movellas kan du læse 2/3 af Ravne-serien, som jeg arbejdede på for nogel år siden. Jeg mistede lysten og motivationen, simpelthen fordi én af hovedpersonerne var født af mit eget dårlige mentale helbred, og derfor kunne jeg ikke skrive ham, da jeg fik det bedre. (Og det er en god ting! Lad være med at dyrke Den Forpinte Kunstner, det kan være livsfarligt!)
Så vær ikke ked af det, hvis en idé, du tidligere har været passioneret for, pludselig ikke virker længere. Hvis den ikke vender tilbage som noget nyt, så kan den gøde dine næste fortællinger. Øvelse tæller også som skrivning, og det er nødvendigt for at blive bedre.
Husk karaktererne
De fleste forfattere kender det med, at man har en mega god idé – men ingen karakterer til den. Nogle gange er det omvendt!
En idé er ikke nok, hvis den står alene. Det er for eksempel fint, at du er helt forelsket i din orkiske krigerprinsesse, der bryder kønsnormer og samtidig bevarer sin femininitet – men hvad skal hun lave i din bog?
En bog er bygget op af et plot, en verden og nogle karakterer. Kort sagt: Nogle karakterer skal følge et plot i en verden. Det kan sagtens være Johannes og Selma, der skal navigere gymnasiet på Nørrebro, men det kan også være Elratho den Mægtige, der skal bekæmpe iskæmperne fra Nordeth i den magiske verden Thrañe!
Ofte er det sidekaraktererne, der kommer til at lide. Det er nemlig ikke nok at have én hovedperson, der er interessant, hvis resten af verden bare er grå silhuetter. Det er der ikke nogen, der gider at læse om!
Så selvom du har en god idé, så er det værd at workshoppe dine karakterer – dem alle sammen.
Men hvad med alt det praktiske?
Du skal ikke tænke det praktiske ind i det, når du er i gang med den kreative proces. Når du skriver første udkast, også kendt som first draft, så lad være med at tænke på, om det er godt. Hav din outline (dit plot) ved siden af dig og følg det, men vær ikke for hård med, om tingene fungerer.
I første omgang handler skrivning om at få historie ud. Når du har sat det sidste punktum, så lad lige din bog ligge lidt. Hvis du har lyst, kan du derefter vende tilbage og læse den igennem. I redigeringsprocessen kan du rette plothuller og stavefejl, og du kan pudse din historie til det, den skal blive.
Det kan godt tage rigtig lang tid fra man starter en bog til den er helt Færdig. Jeg begyndte på Udvalgt, der senere blev til arvingen, i 2013, og nu i april 2021 er jeg endelig ved at synes, den er færdig nok til at præsentere for et forlag.
Sådan er det bare. Det er hårdt, og det er ikke altid sjovt. Men med disciplin, tålmodighed og en passion for det, du laver, skal det nok lykkes på et tidspunkt!